Udvalgte cases

Vi hjælper vores kunder med at sætte deres digitale kurs i en verden der er i konstant forandring.
For at løfte det ansvar, bliver hvert projekt til et samarbejde så vi sammen maksimerer dets digitale potentiale.

Vi har været en del af mange projekter: Både i den kombinerede projektleder og udvikler rolle hvor vi er med gennem hele processen fra designoplæg til det færdigudviklede projekt, og som konsulenter på dele af IT-projekter, hvor vi blandt andet har udført kvalitetskontrol, videreudvikling og fejlretninger af legacy-applikationer.

Vi har samlet en liste nedenfor, der viser en række udvalgte cases som bredt repræsenterer vores arbejde.

HumanFeedback

HumanFeedback er en dansk SaaS-platform der tilbyder virksomheder en enkel og lettilgængelig løsning til at indhente direkte og hurtig feedback på UX- og markedsanalyser.

Ved brug af platformens værktøjer kan virksomheder selv oprette »on demand« analyser og indhente videosvar blandt HumanFeedbacks store brugerpanel.

Wilke

Season har haft et længere samarbejde med analyseinstituttet Wilke. Arbejdets primære karakter har været fokus på håndtering af »big data« i én samlet kæde fra input til output.

Herunder med et gennemgående tema over datatransformation på SQL-server, samkørsel af data endpoints, udvikling af BI-systemer til at præsentere data for slutbruger og eksportredskaber.

Entrenador

Entrenador er en dansk SaaS-platform til personlige trænere.

Platformens værktøjer gør det nemt for trænere at administrere sine klienter, oprette kostprogrammer og træningsplaner og følge med i klienters kropsfremgang.

youDate

youDate.dk var en stor, dansk datingside der eksisterede i knap 11 år. Fra start var ambitionen med projektet at tilbyde en gratis datingside der henvendte sig til en bred målgruppe.

Datingsiden blev etableret i slutningen af 2007 og har siden den tid eksisteret i en række forskellige udgaver. Sidens sidste revision blev foretaget i efteråret 2016, hvor siden blev opdateret med en række ny funktionalitet.

Jagtportal.net

Jagtportal.net er et online e-learning og træningsprogram, der er udarbejdet for Jagttegn.net, som er Danmarks førende udbyder af landsdækkende jagttegnskurser.

Siden 2010 har Jagttegn.net hjulpet flere tusinde kursister til at erhverve jagttegn. Når kursister gennemgår et kursus hos Jagttegn.net, foregår det både gennem fysisk undervisning og praktiske kurser, men samtidig også under inddragelse af e-learning og et online træningsprogram.

Gavehylden

Gavehylden.dk var en webshop som samlede et bredt sortiment af pakker til enhver anledning.

Som et led i den strategi udvalgte Gavehylden nøje de bedste og mest inspirerende leverandører, hvilket gav en unik kombination af et bredt produktudvalg og en stor fagekspertise hos webshoppens samarbejdspartnere.

Har du spørgsmål?

Eller ønsker du at drøfte, hvordan vi kan hjælpe med dit næste udviklingsprojekt?

Klik her