Dette blogindlæg er blot en hurtig opfordring til at læse følgende artikel, Using anonymous classes to write simpler tests, skrevet af Matthieu Napoli.
Artiklen gennemgår hvordan »anonymous classes« kan bruges til at lave hurtige mocks, spies eller fixture classes, når man skriver unit tests.
Selve titlen på dette blogindlæg kan måske virke en smule provokerende, da de fleste webudviklere nok er klar over, at der eksisterer talrige værktøjer, som man kan bruge til at producere modulær, genanvendelig og cross-browser-kompatibel CSS.
Ikke desto mindre er Bootstrap blevet en form for de facto værktøj hos mange webudviklere. Det viser sig i særdeleshed ved frameworkets popularitet på Github, hvor det i skrivende stund er det projekt med andet flest stjerner - knap 100.000 - blandt 1.575.925 offentlige repositories. Ligesom det anslås, at 17 procent af de største hjemmesider (efter trafik) på internettet, implementerer Bootstrap i en eller anden form.
Selvom CSS/Cascading Style Sheets ikke er et programmerings- eller scriptsprog, men et styling-sprog, der bruges til at beskrive, hvordan et HTML-dokument skal præsenteres, så er der dog en række grundprincipper, der kan overføres mellem strukturering/udarbejdelse af CSS og programmeringssprog.
Et af de principper, er struktur: Hvis der ikke eksisterer en form for grundstruktur og arbejdsprincipper i ens kodebase, bliver den hurtig uoverskuelig at arbejde med. Det gælder særligt, når man arbejder i hold og på store projekter; her risikerer CSS-deklarationer simpelthen at blive til et virvar, hvor det ikke er til at finde hoved og hale i, hvilke »class modifiers« der effektivt har hvilke attributter, ligesom det kan knibe med klassenavnes genkendelighed, når man gennemser et HTML-output, hvis ikke der er lagt omtanke i projektets CSS-nomenklatur, såvel som individuel klassenavngivning på elementniveau.